I Danmark er det helt normalt, at kæledyr er alene hjemme op imod ti timer om dagen. Det er i gennemsnit den tid, man bruger på arbejde, transport til og fra arbejde og eventuelt at hente og bringe børn i daginstitution. Det er derfor virkelig mange timer, at dit kæledyr skal underholde sig selv.

Giv dit kæledyr adgang til underholdende legetøj

Når dit kæledyr er alene hjemme, kan det godt komme til at kede sig. Derfor er det en rigtig god ide at sørge for, at dit kæledyr har adgang til sjovt legetøj i de timer, det er alene hjemme.

Nogen kæledyr kan finde på selv at finde noget de kan lege med, hvis ikke der er legetøj, de ved, de må tage og det kan være knap så heldigt. Det er ikke vildt sjovt at komme hjem til at ens sko eller gulvtæppe har ageret legetøj og underholdning for kæledyret.

Et godt sted at sove

Mange kæledyr bruger også en stor del af de timer, de er alene hjemme på at sove. Derfor er det vigtigt, at dit kæledyr har en dejlig blød seng eller hule, som det kan putte sig i, imens det venter på, at du kommer hjem.

Det er forskelligt, hvad kæledyr foretrækker at sove i. De fleste hunde er dog tilfredse med en god blød hundepude, hvorimod katte ofte gerne vil have en hule, de kan gemme sig i.

Fri adgang til vand og eventuelt mad

Specielt vigtigt er det, at dit kæledyr har adgang til masser af friskt vand i alle de timer, det er alene hjemme. Det er virkelig vigtigt, at dit kæledyr har mulighed for at slukke tørsten hele døgnet. Men specielt de timer, hvor du ikke er hjemme og kan være opmærksom på det, skal der være en god vandskål, som dit kæledyr kan drikke vand af.

Vælg kvalitets udstyr til dit kæledyr

Uanset om det er legetøj, seng eller vandskål, så er det en god ide at vælge tingene i god kvalitet. Legetøj i dårlig kvalitet vil hurtigt gå i stykker og dermed blive uinteressant for dit kæledyr. En seng i dårlig kvalitet vil hurtigt blive tynd i madrassen og dermed ikke være dejligt og blød at ligge på. Derfor er det tit billigere i længden at vælge udstyr i god kvalitet til at starte med. Hvis du mangler udstyr til dit kæledyr i god kvalitet så klik her.

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar