Hvis du gerne vil have en naturlig og unik have, bør du prøve at efterligne den vilde natur, og bruge naturlige materialer hvor det er muligt. Det er der mange måder at gøre på. Her i artikel vil vi komme ind på 3 forskellige måder, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at få inspiration, til at lave en både naturlig og unik have.
Brug brugte vintønder i din have
Brugte vintønder er fantastiske at bruge i de danske haver, da de er både naturlige og robuste. De er holdbare og kan sagtens holde til at stå ude hele året i det danske vejr. Men hvordan kan du bruge brugte vintønder i din have i praksis? Det er der hovedsageligt 2 måder du kan gøre på. Den første er, at bruge tønden som en regnvandstønde. Her skal du have lavet et låg til vintønden, og monteret hane hvor vandet kan drænes fra. Det er super nemt og billigt, og kan sagtens gøres selv derhjemme. Hvis du er i tvivl om hvordan du gør, kan du nemt finde en guide online.
Den anden måde at bruge brugte vintønder i haven på, er at bruge dem som blomsterkummer. Sav vintønden over på midten, hvis du ønsker 2 lige store blomsterkummer. Alternativt kan du save den over ¾, så du har en lille og en stor.
Lav et have bassin med fisk og planter i
Et bassin med fisk og planter er altid et hyggeligt og naturligt supplement til en flot have. Her skal du først have gravet ud til bassinet, og derefter lagt for og bassinfolie i. Når det er gjort, fyldes bassinet med vand og bakterier, til at få vandet klar til at komme fisk i. Herefter fyldes diverse haveplanter og evt. dekorationer i. Du bør vente mindst et par uger med at komme fisk i, da fisk ikke trives godt i direkte vandhane vand og i værste fald kan dø. Vandet skal have opbygget en bakterieflora som er ideelt for fiskene at trives i. Husk også, at når du vælger fisk, skal de passe til størrelsen af dit bassin. Mange fisk bliver meget større end de er, når du køber dem hos forhandleren.
Plant naturlige planter og træer
En flot naturlig have skal selvfølgelig have masser at planter og træer. En have kun med blomster kan sagtens være rigtig flot, men hvis du ønsker et mere naturligt look til haven, er det vigtigt med grønne planter og træer. Plant gerne forskellige typer af træer, så fordelingen ser så naturlig ud som muligt. Du kan f.eks. plante forskellige frugttræer som æbletræer, blommetræer og måske et valnøddetræ. Efter et par år, hvor planterne og træerne er groet til, vil din have så småt begynde at få et mere og mere naturligt udseende.
No responses yet