Køkkenet er et rum de fleste mennesker tilbringer utroligt meget tid i. Der er derfor også rigtigt vigtigt, at man finder nogle lamper som både giver et godt lys, men også nogle som du synes om. Der er flere slags belysning der passer ind i et køkken. Herunder LED lysrør, pendler, og spotbelysning.

LED lysrør til køkkenet

LED lysrør kan bruges flere steder i hjemmet, men er især populære i køkkenet. Du kan placere LED lysrør (eller bare lysrør generelt) flere steder i køkkenet. Et smart sted er under stabene, da du på den måde er sikret en masse god arbejdsbelysning, når der skal snittes grøntsager, skæres kød eller andet. En fordel ved lysrør som belysning under skabet er også at det er en neutral form for belysning, som ikke kræver noget plads, hverken på gulvet, på et bord eller hvor det hænger ned fra loftet.

Pendler til køkkenet

Når det kommer til loftlamper (eller pendler som det også hedder) er der mange mulige lamper du kan udsmykke dit køkken med. En populær pendel i køkkenet er glaspendlen. Glaspendler produceres i en masse forskellige former og størrelser og laves også som regel i forskellige farver. Dette kan eksempelvis være røgfarvet glas, klart glas eller opal glas. En af de ting der gør en glaslampe unik er, at du selv kan have en utrolig stor indflydelse på, hvilket lys lampen skal sprede, fordi man gennem lampens glas kan se dens lyskilde. Dette giver dig muligheden for selv at vælge mellem hvilken slags lys du ønsker at sprede i dit køkken. Hvis du vil have et godt arbejdslys til diverse opgaver i køkkenet, kan du vælge en kraftigere pære med flere lumen. Hvis du derimod hellere vil have et mildt og hyggeligt lys i dine køkkenlamper, kan du tage en dekorationspære i brug, som spreder et varmt og hyggeligt lys. Endnu en fordel ved glaslamper i køkkenet er, at de er super nemme at tørre af med en fugtig klud for den os og snavs der unægteligt vil sætte sig på alt i et køkken.

Spotbelysning til køkkenet

Det er svært at komme udenom én eller anden form for spotbelysning, når det kommer til belysning i køkkenet. Mange vælger, ligesom med LED lysrør, at have spots under køkkenskabene, da de giver en rigtig god arbejdsbelysning, som ikke fylder noget. Der er også folk der vælger at have spots installeret i loftet, enten direkte i loftet eller i form at flere spots på eksempelvis en lysskinne.

Der er altså et hav a muligheder når det kommer til at vælge den rigtige køkkenbelysning. Èn ting er dog sikker – det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan du kan udsmykke dit køkken med flotte lamper.

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar