Er du klar til at nyde den danske sommer? Uanset om det er i haven, på terrassen eller altanen, er det skønt med nogle dejlige udendørs loungemøbler, der passer til din stil og dit hjem. Samtidig skal møblerne kunne klare lidt af hvert, ligesom den danske sommer jo også kan byde på lidt af hvert. Møblerne skal derfor kunne tåle det nordiske klima, så man ikke skal bekymre sig hver gang, der kommer en byge.

Furnished.dk kan du få hjælp til at finde møbler, der opfylder dine behov. Møblerne skal selvfølgelig være komfortable, men det er også væsentligt, om de skal bruges som spiseplads eller om møblerne er til ren afslapning. Derudover skal du gøre op med dig selv i hvilken grad, du vil bruge tid på vedligeholdelse. Sidstnævnte har særligt betydning i forhold til, om du vil lade møblerne stå ude hele året eller gemme dem væk i et skur eller lign., når udesæsonen er slut. Flere og flere vælger møbler, der kan tåle at stå ude hele året, da de ganske enkelt ikke har plads til at opmagasinere dem vinteren over. I sådanne tilfælde er det vigtig at vælge møbler i materialer, der kan tåle både regn og kulde uden at ruste eller på anden måde tage skade.

Forlæng udelivet og få mere plads

Med de rette udendørs loungemøbler har du mulighed for at forlænge dit udeliv fx ved at supplere med en terrassevarmer. Samtidig giver det ekstra plads til huset eller lejligheden, hvis man inddrager udendørsarealerne så meget som muligt. Ved at gøre det lækkert og indbydende at opholde sig udendørs, fx ved at sørge for læ for regn og vind, kan man udnytte pladsen meget bedre.

Lav mad udenfor

Rigtig mange mennesker nyder at lave mad udenfor i deres udekøkkener og på deres grill eller bålplads. De seneste år er der dukket flere og flere kogebøger op med opskrifter på mad over bål, mad på grillen, osv. Denne trend går godt i spænd med også at kunne nyde maden udenfor. Fx på overdækkede terrasser eller i gode kroge med læ hjulpet på vej af varmelamper, lune tæpper eller rundt om bålet. Det er en skøn oplevelse at spise udenfor, særligt når maden også er blevet tilberedt ude. Man er sammen på en helt anden måde og tæt på naturen samtidig. Derudover slipper man også for mados indenfor og der er ofte mindre oprydning og opvask. Der er altså mange fordele ved at kaste sig over de udendørs glæder.

Categories:

Tags:

Comments are closed