Ens hjem skal være det sted, hvor man kan være sig selv. Alle mennesker bruger deres hjem til at udtrykke sig selv, og det er noget, vi gør per automatik; det er en meget menneskelig ting. Dit hjem skal reflektere dig; hvert et valg fortæller noget om dig, og det er det, der gør et hjem unikt.

De fine detaljer

Et hjem er knapt nok et hjem uden pyntegenstande. En tom vindueskarm tyder på et tomt hjem, og sådan skal det jo slet ikke være. Et hjem skal have fine detaljer, som gør det til noget særligt. Det kan handle om dine potteplanter, det kan handle om de billeder, der hænger på væggen, og det kan handle om de vaser, du har dine blomster i. Det er alt sammen med til at gøre et hjem hjemligt; det er med til at gøre stedet indbydende og personligt, så man som gæst får lyst til at slappe af og se sig om.

De personlige genstande

Men pynt behøver ikke kun at være pynt. Det må hjertens gerne have affektionsværdi; en lille fortælling, der ligger bag det. Der er intet, der giver et hjem lige så meget charme, som personlige ting, der fortæller en historie, når man lader sine øjne glide rundt i hjemmets værelser. Det kan være gaver fra mennesker, du holder af. Det kan være minder fra en særlig dag. Det kan være hjemmelavet kunst. Det er den slags ting, der adskiller dit hjem fra andres, fordi det er dine ting. Dit hjem skal ikke være upersonligt som en opstilling i et boligkatalog; dit hjem skal være noget unikt.

Den praktiske pynt

Derudover er der også ting, som er både flotte og funktionelle. Det er ting såsom bordlamper, frugtskåle og opbevaringskasser, der alle har både et praktisk og et dekorativt formål. Der er ingen grund til at noget skal være kedeligt, bare fordi det også skal være funktionelt. Du kan nyde både funktionen og udseendet, hvis du finder de rette ting. Du kan finde en masse fine og elegante ting til hjemmet hos Molly&My; pyntepuder, dækkeservietter, viskestykker og meget mere.

Det dejligste hjem

Det dejligste hjem er det hjem, hvor du har det godt. Du skal kunne være dig selv derhjemme, og det kan du bedst, når du kan spejle dig i dine omgivelser. Du er konstant i udvikling, og derfor skal dit hjem også lige have en opdatering en gang imellem. Pynt dit hjem efter din egen smag, og mærk den charme, som det vil udstråle.

 

 

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar