Et hus bliver først et hjem, når beboernes sjæl kan mærkes så snart, man træder indenfor. Men har du skilt dig af med alt overflødigt inden en flytning, eller er du bare ikke samlertypen, kan det virke uoverskueligt at dekorere den nye boligs blanke vægge og akavede hjørner. Derfor får du her inspiration til at sætte et personligt præg på hjemmet – og er du nysgerrig, kan du finde flere kreative tips på hobbyist.dk.
Lav din egen sækkestol
Sækkestolen er den ultimative hyggespreder og sætter tonen for mange afslappede aftener. Syer du den selv, er det en fantastisk måde at peppe stuen op efter din egen smag og kreativitet. På Nettet finder du guides til hvordan, og før du ved af det, har du et ideelt møbel til både uventede gæster og hyggeaftener foran tv’et.
Broder og indram citater
”Carpe diem”, ”Why so serious?”, ”At rejse er at leve” – hvad end det er for en vending eller filmcitat, der inspirerer dig eller får dig til at grine, græde eller mindes, fortjener den en æresplads. Hvorfor ikke brodere citatet, som vor bedstemor gjorde det, og skabe din egen vægkunst, der bliver den perfekte blanding af traditionel pynt og hverdagsfilosofi?
No responses yet