Er du kommet til skade? Eller er du blot ved at blive dårligt gående, fordi årene er ved at sætte sig på dine knogler og lemmer? I så fald skal du have fat i nogle støtteredskaber i hjemmet.

Der er rigtig mange muligheder for gode støtteredskaber i hjemmet, og her introducerer vi dig for nogle få af dem.

Rollator

Hvis du er blevet dårligt gående, så er en god rollator så absolut et must have. Med en rollator ved hånden behøver du ikke længere at være bekymret, hver gang du bevæger dig rundt på de glatte gulve.

En rollator kan samtidig være en rigtig god støtte, så du kan tage lidt af vægten fra dine ben og over på den i stedet for. På den måde kan du altså også undgå en del smerter, fordi du netop har et hjælpeapparat til at bevæge dig rundt.

Husk dog lige at gøre nok plads omkring dig i dit hjem, så du nemt kan komme rundt. En rollator har det nemlig med at fylde lidt mere, end du gør uden den.

Håndgreb

Hvis du har nogle enkelte små trin rundt omkring i dit hjem, så kan du med fordel få installeret nogle håndgreb her og der. Med disse håndgreb ved din side vil du hurtigt kunne gribe ud og få lidt ekstra hjælp med at komme op af det stejle trin.

Installer også gerne et godt håndgreb ude til dit badeværelse. Hvis du er dårligt gående så forsvinder meget af din balance nemlig også ofte. Og et badeværelsesgulv kan hurtigt blive glat, når der er kommet lidt vand på det.

Et håndgreb kan dermed være med til at forhindre eventuelle fald, hvilket kan ende ud i store skader.

Stol til badet

Hvis du er dårligt gående, så kan det også sagtens være, at du er blevet dårligt stående. En gammel krop kan hurtigt komme til at gøre ondt ved at stå op for længe.

Når du tager i bad kan du dermed med fordel hive en specieldesignet stol med dig, til når du sidder i badet. På den måde fjerner du det ubehagelige ved at stå op, samtidig med at du faktisk sikrer dig selv, da du er mindre tilbøjelig til at falde ned på det hårde gulv.

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *