Hund alene hjemme

Det kan være hårdt at lade sin hund blive hjemme. De søde øjne i døren, når man låser sig ud og går mod bilen. Hvad tænker lille Fido ikke om mig, kan han nu holde sig, kommer han til at kede sig, bider han noget i stykker, er min hund bange? Ja der kan være mange bekymringer og spørgsmål, ved at lade sin lille firbenede være alene hjemme. Der er dog en række ting du kan gøre, for at gøre det lettere for din hund, at være alene hjemme.

Du kommer hjem efter en lang dag, og det første din hund gør, er at den hopper op af dig. Det virker nærmest som om, at den aldrig troede den skulle se dig igen. Den logrer lystigt, mens den søger din opmærksomhed. Den må have kedet sig enormt, tænker du.

Det kræver træning fra en tidlig alder

Et enormt godt råd er, at træne din hund til at være alene hjemme fra en tidlig alder. Det kan være enormt svært at lære en ældre hund at ændre sine vaner. Først og fremmest, så gælder det om at gøre hunden tryg. Herunder skal man starte med at lære den at være alene hjemme i kortere perioder. Det er yderst vigtigt at man lader hunden tisse af, lige inden at man påbegynder træningen, så der ikke sker nogen uheld.

Når hunden har klaret sig alene i et kort stykke tid uden nogen uheld, så kan man hurtigt have en tendens til at rose hunden og give den en godbidder, men i virkeligheden er det en bedre idé at tage det helt roligt, så hunden lærer at det er helt naturligt at være alene hjemme.

Denne træning at man fortsætte i de første par uger, og herefter vil din hund vænne sig mere og mere, til at være alene hjemme. Du skal dog være opmærksom på at nogle hunderacer kan have sværere ved at være alene hjemme end andre, og derfor skal du holde øje med om din hun begynder at hyle og gø når du træder ud af døren. Gør den dette, så kan det være tegn på, at den ikke er klar til at være alene endnu.

Hvis du kommer hjem og din hund har bidt i sko, eller ødelagt møbler, så er det tegn på at din hund har kedet sig, og dermed har været alene hjemme i for lang tid. Derfor er det yderst vigtigt, at øge tiden gradvist. Søger du flere gode råd til hvordan du træner din hund til at være alene hjemme, så læs mere på Bullerbox.

 

 

 

 

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *